Ved spil på diatonisk mundharpe, vil man kun kunne spille melodier i den tonart, som harmonikaen står i. Dvs. hvis der et eller andet sted i en melodi forekommer en chromatisk overgang, så kan man ikke spille denne.
Man har nu fire muligheder:
1) man kan spille nogle toner på mundharpen, der passer godt sammen med de toner som man ikke kan spille (ligger i samme akkord),
2) man kan hurtigt skifte mundharpe, til en mundharpe, der har de pågældende toner.
3) Man kan helt lade være med at spille med på det pågældende sted, eller helt lade være med at spille med på den pågældende melodi.
4) I visse tilfælde kan man ved bluessugeteknik få de pågældende toner frem. Da spillemandsmusik er dansemusik, er det meget vigtigt at man holder takten. Dvs. at man starter i rigtigt tempo, og at man holder dette hele vejen igennem. En almindelig fejl er at Øve hurtige partier i et stykke så meget (fordi de jo er de sværeste) at man kommer til at spille disse hurtigere end resten. En god ting er at "føle takten" et eller andet sted i kroppen f.eks. ved at stampe takten eller bevæge sig i takt med musikken. Beat Desværre kender jeg ikke noget dansk ord der dækker bedre for begrebet beat. Sådan som jeg vil bruge ordet i det følgende betyder det noget i retning of hvordan man fornemmer rytmen i forhold til den takt man spiller i.
Sagen er nemlig, at man godt kan forskyde sin rytme i forhold til taktslaget, uden at man of den grund spiller forkert. Hvis man støder tonerne an lidt før de skulle have kommet, hedder det at man spiller før beatet. Hvis man støder tonerne an lidt efter det egentlige taktslag hedder det at man spiller efter beatet (eller at man hænger lidt i det). Man kan naturligvis også spille på beatet, eller ramme lige præcis på taktslaget. Da det er brøkdele of taktslag, det drejer sig om (at man enten er foran eller efter beatet), kan det ikke noteres. Man kan heller ikke beskrive eksakt hvordan man skal spille henholdsvis foran og efter beatet, da det mere er en slags fornemmelse. Hvis man er flere der spiller sammen, og nogen spiller på beatet, medens andre spiller lidt foran eller efter beatet, vil man en gang imellem opleve at tingene svinger, dvs. lyder godt og medrivende. Jeg siger en gang imellem fordi det at svinge kræver, at beatet er organiseret på en eller anden måde. Dvs. at dem der hænger i det hænger lige meget. Hvis man kommer til at spille for meget foran beatet vil musikken tendere at løbe, dvs det går hurtigere og hurtigere. Det er fordi at man i en sammenspilssituation altid vil høre den der spiller "først", og hvis han er for langt foran, vil man opleve sig selv som "bag efter" man vil herved prøve at sætte tempoet i vejret. Det er bl.a. derfor at mange of de fleste uerfarne orkestre "løber" når de spiller. Da beatet er en fornemmelse, kan man ikke på forhånd aftale om man vil spille foran eller bagefter eller på beatet. Det skal man fornemme ved at lytte til hinanden. Man kan også lege med beatet, ved at i nogle takter spille på andre takter foran og andre takter bagefter beatet. Her er mundharpen et ypperligt instrument at spille på, fordi det er meget nemt at spille meget præcist idet mundharpen er meget ukompliceret at spille på.