Den mest almindelige mundharpe, som man kan få på markedet er den 10 cm store 10 huls bluesharpetype. Det er det dette kursus er baseret på.
Der er store prisforskelle musikhandlere imellem. Du kan en gang emellem få en mundharpe for 10 kr i Tiger foretningerne. De er ikke gode. De billige kinesiske harper fås kun i C-dur.
Køb en ordenlig munharpe. De koster 2-300 kr (i 2008) Det er ikke meget for et musikinstrument.
Hohners Blues harp er lavet af træ. Nåt man spille meget udvider træet sig.
Jeg mener at Pro Harpen af plastik.
Lee Oscar var amerikaner (Selv om han er født i København) Det japanske firma Tombo laver nogle rigtigt gode mundharmonikaer, der bærer hans navn. Man kan også få Brasilianske blues harper, der er udmærkede.
Man kan også få nogle harper der er mindre end blues-harperne (Piccolo og Puck). De har samme toneomfang, omend ofte en oktav højere, hvilket gør dem velegnede når man skal "vride" tonen i en blues. De små tunger gør dem dog mere skrøbelige end de almindelige bluesharper.
En Kromatisk mundharpe består of to diatoniske mundharper i et. Den er konstrueret sådan at man skifter fra den ene til den anden ved at trykke på en knap. Hvis den står i C-dur vil den være en halv tone højere når man trykker på knappen (Db eller Ciss-dur), således vil man kunne få alle tolv halvtoner i en skala med. Som sagt i indledningen vil jeg ikke gå nærmere ind på kromatiske mundharper. Der skal dog blot nævnes at man med den samme kromatiske mundharpe kan spille i alle tonarter. Det er dog ret svært og kræver ret meget systematisk træning.(såsom skala spil, spil efter noder, og spil of akkordgange).
Der findes Hohner Orchester-harper stemt i harmonisk mol. Nogle of de svenske, norske og finske stykker vi spiller går i mol. For det meste i d-mol men også i a og g-mol. Det er dog ikke sikkert at man kan spille en mol-melodi, selv om man har den rigtige mol-harpe idet der findes både naturlig, melodisk og dorisk mol udover den harmoniske mol, som mundharpen er stemt i.
Melody-makeren er stemt i en mol skala, der gør den velegnet til at spille jazz melodier, og jazz agtige sange på.
Desuden er der ofte kombinationer of disse tonarter. Nogle of disse problemer kan man komme ud over ved at skifte mundharpe medens man spiller. Teoretiskt kan man også spille naturlig mol på en durmundharmonika. (Således spiller en F-harpe i d-mol) men tonerne ligger noget akavet, så det er ret svært. Køb of bluesharper når man vil spille bluesmusik Når man køber en mundharpe til bluesspil er det to ting man skal tage hensyn til: dels hvilke instrumenter og personer man skal spille sammen med, og hvilke tonarter disse spiller blues. (Hvis man ikke skal spille sammen med nogen kan dette jo være ligemeget, idet teknikken er den samme uanset tonearten) dels om man vil have en meget lys toneart, hvor tonerne er lette at "vride", eller om man vil have en mørk toneart, hvor bassen er klar og dyb. På grund of mundharpens opbygning og den måde man spiller blues på til forskel fra anden musik (se kapitlet om blues-harper), så skal tonearten på mundharpen ikke være den samme som den toneart man spiller bluesen i. Der gælder nemlig, at en mundharpe spiller blues i dominanten(eller den femte tone over) den toneart, den står i.
En B-harpe spiller blues i F#-dur
En E-harpe spiller blues i H-dur. (B-dur på engelsk)
En A-harpe spiller blues i E-dur. (De fleste guitarister spille blues i E-dur
eller A-dur)
En D-harpe spiller blues i A-dur.
En G-harpe spiller blues i D-dur.
En C-harpe spiller blues i G-dur. (Violiner elsker G-dur og D-dur)
En F-harpe spiller blues i C-dur.
En Bb -harpe-spiller blues i F-dur. (Dette er nok den mest almindelige jam-toneart
for jazz orkestre)
En Eb- harpe spiller blues i Bb-dur. (meget almindelig til jazz jam)
En Ab-harpe spiller blues Eb-dur
En Db-harpe spiller blues Ab-dur
En F#-harpe spille blues i Db-dur
Det kan være svært at huske men hvis man kender kvint-cirkelen så er det nemt. Når man går en tak med uret i kvint-cirkelen kommer man fra mundharpens grundtonart til den toneart man spiller blues i.
Hvilken toneart skal man købe ??????
Da 95% of al dansk spillemandsmusik går i enten G, D eller A-dur er det disse tre tonarter, man skal have, når man spiller spillemandsmusik. Hvis man kun har råd til at købe een harpe, skal man købe D eller G-dur. Mange starter med C-dur, for alle billige mundharper findes kun i C-dur.
Hvis du virkelige går ind for at spille mundharpe- har du 12 mundharper i et bælte, en i hver dur-toneart, dessuden har du et par extra melody makere, og harmoniske mol-tonearter.
Hvis du skal spille blues kommer det an på hvem du skal spille sammen med.
De fleste pianister spiller helst blues i C-dur . (Så købe en F-harpe hvis du vil spille blues på værdshuse hvor der står et klaver. F-harpen er også den lyseste toneart (ud over F#-dur som er ubrugelig ud fra et sammenspils synspunkt), og dermed nemmest at vride tonerne med)
Guitarister spiller blues i E-dur eller A-dur. (Dvs. du skal ha en D og en A-harpe hvis du spiller blues sammen med guitarrister.
Folk der spiller jazz (klarinet trompet eller saxofon) spiller helst blues i Bb eller
F-dur. ( Eb-harpe og en Bb-harpe, og for sikkers skyld også en F-harpe til at spille blues i C-dur)
Da det er nemmere at "vride" en tone der er lys en en der er mørk, er det godt at have en forholdsvis højt stemt mundharmonika. Den lyseste bluesharpe man kan få er Fiss og den mørkeste G-dur. Iøvrigt ligger stemningen således, hvis man starter fra den mørkeste. G Ab A Bb B C Db D Eb E F Fiss. Hvis man vil have en bluesharpe i A-dur men alligevel vil have den lys i tonen, kan man købe en piccolo, der stemmer en oktav højere i A-dur (gælder også for G-dur). (Dette gjaldt dengang dette kursus blev skrevet i 1981, i dag kan det være svært at få fat i en pickolo harpe i andre tonarter end C-dur)