Oversigt | Næste

VEDLIGEHOLDELSE

Den normale vedligeholdelse of en mundharpe består i at købe en ny hver gang den gamle er blevet falsk. Herudover skal man selvfølgelig holde den ren, og nogenlunde støvfri. Der er nogle, der dypper harmonikaen i koldt vand (eller øl) før de skal spille, man opnår herved en betydelig klarere og renere tone. Til gengæld vil nitterne der holder tungerne ruste lettere hvis man gør det for tit. Hvis man synes at det er for dyrt at købe en ny harmonika hver gang den er blevet en smule falsk, kan man prøve at stemme den selv ved at file eller slibe på tungerne. Man opnår en højere tone ved at slibe på enden of tungen, medens tonen bliver lavere hvis man sliber midt på tungen.