Klodser og akkorder er to ord for den samme ting det er det man benytter sig of når man vil akkompagnere et eller andet på guitar eller klaver. På grund of mundharpens opbygning, er det meget nemt at spille akkordspil.
En akkord er simpelthen bare nogle toner der klinger godt sammen. De simple durakkorder er treklange, dvs tre toner. Hvis du puster i din mundharmonika, så vil du opdage, at ligegyldigt hvor du puster, og hvor mange toner du puster på en gang, så vil det lyde godt. Det er fordi, mundharpen er stemt sådan at man har grundakkorden, eller grundtreklangen når man puster. Denne hedder på en D-harpe D-dur, på en G-harpe G-dur osv. På musiksprog hedder den også tonikaen eller T.
Du har sikkert hørt at hvis man kan spille tre akkorder på guitar så kan man akkompagnere (næsten) alle melodier indenfor den samme toneart. Vi har nu fundet grundakkorden (tonikaen). De to andre er subdominanten (S) som i D-dur hedder G, og dominanten som i D-dur hedder A eller A7. A7 er en fireklang, der også indeholder det 7ende tonetrin, hvis man tæller fra A (i d-dur). Lad os starte med at finde dominanten. Det viser sig nemlig at hvis man suger i hul et til og med fire. altså bassen of mundharmonikaen ja så har vi lige netop de toner der indgår i en dominantakkord. Ja sågar hvis vi tager hul nummer 5 med, så får man den lille syver med i arækken. Dvs. vi har en A7- akkord bare vi suger i bassen på vor Dharpe. (På en G-harpe bliver det en D7, en C-harpe G7 osv. osv.). Man kan også tydeligt høre ( specielt hvis man tager det 5 hul altså 7eren med) hvordan dominant-akkorden ligesom leder over i grundakkorden. Dvs. hvis man suger i de første fem huller, så er det naturligt at puste bag efter.
Grunden til at dominantakkorden er så nem at få frem i bassen er at man har udeladt nogle toner of d-dur-tonerækken, samt fordoblet a-et således at man har tonen a som jo indgår både i en D og en A-akkord, både når man puster i 3 hul, samt når man suger i andet hul.
Desværre kan man kun få to toner frem of SUBDOMINANTENs toner på en gang. Det sker f.eks. ved at suge i 5-to og 6-to hul på en gang. Det er altså ikke en fuldstændig treklang, idet D-et mangler. Det gør nu ikke så meget. (når man slår "skidt" på en violin bruger man for det meste også kun to-klange)
I øvrigt vil man når man suger i hullerne 3 til og med 10, få en akkord, der hedder em-6. Altså en e-mol-akkord, den sjætte tone i rækken er med. På musiksprog kan man kalde denne akkord for vekseldominantens molakkord med tilføjet sekst eller noget i den stil. Akkorden er brugbar i blues-spil, hvor man teoretiskt set ganske vist er interesseret i vekseldominanten som dur-akkord, men hvor mol sagtens kan bruges. Hvad kan nu alt dette bruges til. Ja for det første er det meget godt at vide, hvis man kun har lyst til at akkompagnere et stykke. Man lærer hurtigt instinktivt at kende forskel på de forskellige akkorder, langt før man lærer en melodis toner, kan man fornemme akkordgangen, som desuden tit er den samme fra melodi til melodi, og så kan man spille med på akkorderne. Tit, går melodien også på de toner som ligger i akkorderne. de vil sige, medens man står og spiller akkorderne, kan man følge melodien. Hvis man rammer forkert gør det ikke noget, for blot man rammer den riktige akkord, ja så har man bare lavet en andenstemme på det sted. Det er derfor det er så nemt at spille mundharmonika.